Lige nu er det højsæson for tomater, og nogle er måske så heldige at have dem i haven. I går lavede vi disse lækre ovnbagte tomater, og de blev virkelig gode:-)

Ovnbagte tomater er en fantastisk antiinflammatorisk booster. Det er en god idé at spise en god olivenolie eller en koldpresset rapsolie sammen med, da Lycopen (det stof der giver tomaterne farve) er fedtopløseligt. Lycopen optages bedst, når tomaterne er opvarmet eller har været det. Derfor kommer denne vidunderlige måde at spise tomater på helt til sin ret.

Fremgangsmåde:

Fyld en bradepande med halve små tomater, hæld lidt olivenolie over og krydre med salt og peber. Læg gerne timianstænger ved.

Tomaterne bages i ovnen ved 90 grader i 3-4 timer alt efter tomaternes størrelse.