Squash er fantastiske som tilbehør til nærmest alle retter. Det er blevet en af vores ynglings grønsager. Efter at have prøvet at lave squashene på pande og i ovn, har vi fundet ud af, at det er meget nemmere at lave dem i ovnen – de bliver mere ens bagt.

Ingredienser:

2 squash

Olivenolie

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Skyl squashene og skær dem i et par mm tykke skiver. De skal helst have nogenlunde samme tykkelse. Squashene lægges på en bageplade med bagepapir. Der hældes lidt olie ud over dem, og de krydres med salt og peber.

Bages i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 30 min – hold øje for ovn tiden afhænger lidt af tykkelsen.