Hvidkålssalat er i øjeblikket min ynglings salat. Den er både rigtig sund, og smager samtidig fantastisk.

I dag har jeg blandet den med kylling, blomkål, mandler og græskarkerner. Jeg har lavet en dressing krydret med karry, for at give salaten smag.

Ingredienser:

175 g hvidkål (kan erstattes med spidskål)

75 g blomkål

25 g mandler

25 g græskarkerner

2 stykker stegte kyllingeinderfilet (kan undlades)

3 spsk olivenolie

½ tsk karry

½ tsk gurgemeje

1 fed hvidløg

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Hvidkålen snittes fint, blomkålen deles i små buketter. Dressingen blandes og vendes i blomkålen og hvidkålen. Mandler, græskarkerner og kyllingestykker skåret i mindre stykker kommes i, og det hele blandes sammen og anrettes pænt på en tallerken.