Lækker og sund aftensmad, der er kødsovs på hvidkål, hvor hvidkålen fungere som erstatning for det kuldhydrat tunge pasta. Til topping har vi i dag valgt forskellige grøntsager samt avokado.
Ingredienser:
- 500 g hakket oksekød
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 store gulerødder
- 1 squash
- 1/2 spsk. Paprika
- 1 ds. hakket tomater
- Salt og peber
- ½ hvidkål
- Rapsolie
- Topping:
- 1 avokado
- 2 tomater
- 1 rød peber
- Persille
Fremgangsmåde:
Det hakkede oksekød svitses i en gryde med olie. Løg og hvidløg hakkes fint og kommes i gryden og svitses sammen med kødet. Gulerødder og squash rives på rivejernet på den grove side og kommes i gryden, og svitses godt med kød og løg.
Når alle grøntsagerne og kødet er svitset godt, kommes de hakkede tomater i. Retten tilsættes salt, peber og paprika og det hele simrer i 15-30 minutter.
Hvidkålen snittes fint og kommes i en skål. Tomater, peber og avokado skæres i små tern og kommes i hver deres skåle.
Lige inden servering smages kødsovsen til med evt. mere salt og peber.
Det hele serves i skåle, så man selv topper sin portion ved bordet, et sidste pift er et drys fint hakket persille på.
Skriv en kommentar