Dette er verdensbedste brownie, smagen er lækker og intens og kagen er blød i konsistensen. Brownien bliver bedre når den har stået i køleskabet en dag. Den kan sagtens stå en uge, men tvivler på i har den så længe.
Verdensbedste brownie uden sukker og mel
Ca. 20 stykker
Ingredienser:
– 75 g rapsolie
– 150 g mørk chokolade 70%
– 50 g valnødder
– 200 g dadler uden sten
– 50 g flydende honning
– 100 g mandler der blendes til fint til mel
– 1 tsk. bagepulver
– ½ tsk. flagesalt eller groft salt
– 25 g mørk kakao
– 2 æg
– 1 lille banan
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 c varmluft. Hæld rapsolien i en gryde og varm den lidt op (må endelig ikke koge). Knæk den mørke chokolade i mindre stykker og kom den i olien, og rør rundt indtil den er smeltet. Hak valnødderne groft og kom dem i.
Blend dadler med honning til dadlerne er helt moste, og blad det i chokolademassen. Blend mandlerne til fint mel, og kom det i chokoladen sammen med bagepulver, salt, og kakao. Saml det hele med æg og den mosede banan.
Hæld dejen i en lille bradepande ca. 15×25 cm foret med bagepapir. Kagen bages ca. 20 minutter.
Giv den færdige kage et tryk med en paletkniv eller lignende, når den er kommet ud af ovnen, så bliver den mere tæt og saftig.
Lad brownien køle af før den skæres ud, og gem den i køleskabet. Den er faktisk bedst dagen efter.
Skriv en kommentar